Menu
header photo

NORDICHEALTH

Din sundhedsvejleder i Helsingør 

Sundere Kvinder Sommerhold 2021

Sundere Kvinders Sommerhold – sommer 2021

Ledige pladser 

Per Nielsen og Amanda Bøge Bohn (NordicHealth) starter nu hold nr. 11 op for kvinder, som ønsker at blive SUNDERE!
Holdene er blevet udbudt siden januar 2018 og er både for tidligere og nye deltagere. Den typiske kvinde, på vores hold er mellem 18 - 60 år og har ønsker om at komme i bedre form og få nye bekendtskaber. Vi vægter trivsel højt på vores hold og der er plads til forskellige niveauer i forhold til træningserfaring. Nogen ønsker at træne op til deres første 5 km, nogen træner op til en halvmarathon, nogen træner sig ud af livsstilssygdomme og har et ønske om at gå ned i medicinforbrug, nogen ønsker at komme i form efter fødsel og andre ønsker større eller mindre vægttab, men den røde tråd er at alle ønsker at være del af et aktivt fællesskab. 

Opstart onsdag d. 2 juni 2021

Pris
Træningen afholdes på nedenstående tider:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 17.30 – 18.30 
Deltager man 1 x om ugen er prisen: 375 kr. for hele perioden
Deltager man 2 x om ugen er prisen: 749 kr. for hele perioden
Deltager man 3 x om ugen er prisen: 849 kr. for hele perioden
Man kan frit vælge hvilke ugedage man ønsker at komme fra uge til uge. 
Betaling senest mandag d. 31 maj kl. 10.00. Når man har betalt bliver man inviteret til den lukkede facebookgruppe, hvor oplysninger om de enkelte mødesteder oplyses. 

Underviserne

Du vil blive undervist af Amanda Bøge Bohn, som din primære fysiske træner og vejleder. Per er tilknyttet som sekundær fysisk træner, vejleder og kontaktperson vedrørende betalinger. Martha Nielsen er tilknyttet som fysisk træner med fokus på skadesforebyggende træning. Heidi Vesterberg er tilknyttet, som underviser i Silent Groove Dance. 

Amanda har en kandidat i sundhedsvidenskab og idræt fra (Syddansk Universitet og RUC). Hun har suppleret sin akademiske uddannelse med certificeringer indenfor personlig træning, sportspsykolog, kostvejledning, crossfit, løbeinstruktør, efterfødselstræning samt specialiseret sig i vaneændring i forhold til varigt vægttab. Amanda har bl.a. arbejdet for Chris MacDonald, Bente Klarlund, i FitnessDk og tilrettelagt motionsforløb for Novo Nordisk mm.. Amanda brænder for kreativ og varieret træning i byrum og natur. 

Per er opdateret på den seneste viden inden for overvægt b.la. fra EACCME European Accreditation for Medical Education og Holbæk sygehus under vejledning af overlæge Jens Christian Holm. Derudover er han certificeret personlig træner, og kostvejleder og formand i Landsforeningen for Overvægtige/adipositasforeningen. Derudover er Per fysisk træner for håndboldligaholdet i Nordsjælland Håndbold. 

Martha Nielsen er uddannet Body SDS terapeut og fysioterapeut studerende i Hillerød og tidligere fodboldtræner. Hun brænder for at videreformidle sin fagligeviden om fysioterapi og det vil I nyde godt af i hendes undervisning. 

Formål

Formålet med forløbet er både at fremme din kondi, styrke og mentale trivsel. Du indgår i et hold, hvor vi gør en dyd ud af at alle føler sig inkluderet uanset træningserfaring eller personlige forhold. 

For at sikre os at ALLE vores deltagere føler sig inkluderet, gør vi nedenstående: 
- Vi øver os i at kunne hinandens navne 
- Du får under hvert træningspas forskellige makkere, så ”ingen altid er sammen”
- Vi roser hinanden og snakker åbent om dagligdagsting 
- Vi starter og slutter altid i en stående cirkel, så vi alle får set hinanden

Det er vigtigt for os at vores deltagere har lyst til at indgå i et fællesskab og vi opfordre derfor til at man er imødekommende og interesseret i de andre deltageres ve og vel :) 

Målgruppe:

  • Kvinder som holder af eller ønsker at afprøve træning udendørs
  • Kvinder som ønsker et socialt fællesskab, hvor alle inkluderes 
  • NB: Er du gravid, har født indenfor 3 måneder eller har skader, livsstilssygdomme eller psykiske udfordringer (fx stress, depression, angst) så kontakt Amanda inden du melder dig til på tlf. 53637155.

Mål:

  • Deltagerne opnår viden og kompetencer som styrker deltagernes sundhed og trivsel.
  • At deltagerne forbedrer deres fysiske form og får øget motivation til en sundere livsstil.
  • At deltagerne får kendskab til udendørs træningsmuligheder i lokalmiljøet, samt et netværk af andre potentielle træningsmakkere.

Forløbslængde:

  • 2/6 – 1/7 2021 (14 gange) – se skema nedenfor
  • NB. Vi forbeholder os ret til ændringer fx i forhold til sygdom, yderligere covid-19 restriktioner mm.  

Indhold:

  • Mulighed for 3 fælles-mødegange om ugen 
  • Hvert træningspas sikre dig træning af kondition og styrketræning.
  • Lukket facebookgruppe med inspirerende oplæg og mulighed for at stille spørgsmål.
  • Efter endt forløb modtager du et træningsprogram med 10 enkle og effektive øvelser, som du opfordres til at lave på egen hånd eller organisere i grupper med de andre deltagere. Efterårsholdet starter op til august. 
  • Du må tage en veninde/datter/mor mm. med til én af træningerne. Du vælger selv til hvilken træning, men orienter Amanda inden da. 

Anbefalede tilkøb:

Tilmelder du dig forløbet med et specifikt ønske, som formål. Så anbefaler vi at du supplerer holdforløbet med personlig vejledning. 
Det kan være du ønsker et vægttab, at præstere bedre indenfor fx løb eller styrketræning, at du er gravid eller på anden måde har brug for særlig tilrettelagte forløb. Vi opmærksom på at Per og Amanda ikke er fysioterapeuter og derfor ikke kan hjælpe dig med genoptræning af skader, men blot kan tilrettelægge forløb som tager hensyn til at du er skadet. Kontakt Per eller Amanda for at få en personlig vurdering af hvilke tilkøb der vil give mening for dig.  ​

  • Vejledning i kost, motion og adfærdsændring 1 time x 599 kr. 
  • 2 x Kropsscanning af muskel, fedt% med mere pris pr. vejning 129 kr.
  • Personlig træning 1 x 599 kr. 
  • 2 x Kropsscanning af muskel, fedt% m.m. pris pr. scanning 129 kr. 
    Kropsscanningerne afholdes løbende efter aftale. 
    Der bestilles tid hos Per Nielsen på: info@pernielsen.com eller Amanda på amandanordichealth@gmail.com

Lokation

  • Forskellige naturskønne områder i Helsingør. Lokationen angives dagen inden træningen i Facebookgruppen.
  • Kropsscanningerne foregår:
    Hos Per på Sdr. Strandvej 10, 2. sal/Pernielsen.com, Helsingør
    Hos Amanda på Kongevejen 43, Helsingør

Tilmelding/yderligere information:

Udfyld formularen øverst på denne side 

Eller ring/sms til 
Amanda Bøge Bohn
amandanordichealth@gmail.com
+45 53 63 71 55 

Købsbetingelser: 
Ved tilmelding modtager du en faktura senest d. 31 maj 2021 
Tilmeldingen er bindende og der er ikke mulighed for tilbagebetaling, men du må gerne tildele pladsen en anden f.eks. din veninde.

Forløbsplanen herunder er med forbehold for ændringer. 
Hvis en undervisningsgang aflyses afholdes der en erstatningsgang i slutningen af forløbet. 

Program

Mødegange:Underviser:Tema:
onsdag den 2. juni 2021AmandaStrandtræning
torsdag den 3. juni 2021MarthaStrandtræning
mandag den 7. juni 2021HeidiSilent Groove Dance ved Marienlyst Slot
onsdag den 9. juni 2021HeidiSilent Groove Dance ved Marienlyst Slot
torsdag den 10. juni 2021MarthaTræning ved Marienlyst Slot 
mandag den 14. juni 2021FrancoiseLøb i byrummet
onsdag den 16. juni 2021AmandaTræning i Smørhullet
torsdag den 17. juni 2021AmandaTræning i Smørhullet
mandag den 21. juni 2021PerTræning ved Marienlyst Slot 
onsdag den 23. juni 2021Selvtræning Program gives 
torsdag den 24. juni 2021MarthaSkovfitness
mandag den 28. juni 2021AmandaSkovfitness
onsdag den 30. juni 2021AmandaSkovfitness 
torsdag den 1. juli 2021AmandaHelsingør Havn træning + hygge


Planen er med forbehold for ændringer. Aflyses en mødegang, så afholdes der en erstatningsgang i slutningen af forløbet. 

Tilmelding til sommerholdet